Lån penge online uden forklaringer

Økonomi

Post Tags

ss22

Hvis du har prøvet at skulle ansøge banken om et lån kender du det sikkert godt. Den der sveden i håndfladerne, de nervøse trækninger, og tankerne der køer med 110 i timen. Har man nu fået alle tallene med, har man nu sat det rigtigt op, og har man nu brugt de rigtige argumenter for hvorfor man skulle slippe igennem nåleøjet og få lov til at låne penge.

Og så sidder han der (eller hende – en kvinde kan det jo også være). Bankrådgiveren. Og kigger (gerne over brillerne). Kigger skeptisk, måske endda med en lille rynke i panden. Så tager han langsomt brillerne af, lægger papirerne ned og rømmer sig. Og så går han ellers i gang med foredraget. Foredraget om hvordan banken jo kun låner ud til fornuftige projekter, foredraget om hvordan de gerne ser at dem som de låner penge ud til i virkeligheden har så god en økonomi at de faktisk ikke har brug for at låne.

Sådan et foredrag kan godt tage rigtig lang tid. Er man heldig slipper man med et par minutter, men er man uheldig kan man være indlagt til en halv times enetale. Og det er ikke lige sådan noget man går fra, i hvert fald ikke hvis man skal gøre sig forhåbninger om at komme til at låne der i fremtiden.

En sådan oplevelse er ikke særlig sjov, det kan enhver forstå, også selv om man ikke selv har oplevet det. Men nogle gange har man altså bare brug for at låne nogle penge her og nu til noget der er vigtigt, også selv om ens bankmand ikke nødvendigvis synes at et nyt fjernsyn (der er på tilbud) eller en ny studiecomputer eller noget helt tredje er noget der er værd at låne penge på. Men heldigvis findes der steder på internettet hvor du kan låne penge uden at forklare hvad du skal bruge dem til. Du kan som regel låne op til 50.000 og du får oftest svar inden for 24 timer – og så er det eneste du skal bruge dit NemID.

Lån med NemID

At låne penge med sit NemID er hurtigt og nemt. I gamle dage var det sådan at man først bestilte en låneansøgning (eller mødte op på et lånekontor hvis man var så heldig at bo i en af de større byer). Den fik man så tilsendt (eller udleveret) og så udfyldte man så den med alle sine personlige oplysninger. Så skulle man sende den ind sammen med en kopi af sit pas eller sit kørekort (og her skulle man så på biblioteket for at få taget en kopi da man jo ikke havde sine egne kopimaskiner dengang). Og så fik man sit svar som regel inden for 7 til 14 dage.

Nu er det meget nemmere! Nu kan man gå ind på en side med oversigt over lån med NemID og så kan man se alle de steder hvor man kan få lånt penge uden at man behøver lægge budgetter og skrive side op og side ned om hvad man skal bruge pengene på og hvorfor man egentlig ikke har brug for at låne dem.

Der er en enkelt ting man skal være opmærksom på, og det er at du ikke må være optaget i RKI når det er at du søger. Det er simpelthen fordi at man ender i RKI når man ikke har betalt sine regninger, og dem der låner en pengene vil jo gerne have dem igen, og det tror de ikke at de får hvis man står der. Så hvis man er røget i RKI er der ingen anden udvej end at gå ned at snakke med den sure rådgiver.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *