Et godt arbejdsmiljø er vigtigt

andre
Kontrakt

Post Tags

ss22

De fleste mennesker bruger meget tid på deres arbejde, og derfor er det vigtigt at skabe et godt arbejdsmiljø. Det handler om at være en god kollega, være professionel og kende til sine rettigheder på arbejdspladsen. Hverdagen kan blive hård, hvis ikke det fungerer på arbejdet. 

Her kan du finde gode råd til, hvordan du skaber et godt arbejdsmiljø for dine kollegaer og dig selv.

Hænder

Kend dine rettigheder 

Det er vigtigt at kende til sine rettigheder på en arbejdsplads. Før du underskriver din kontrakt, bør du derfor læse den grundigt igennem. Det er selvfølgelig relevant at vide, hvad der forventes af dig på din arbejdsplads, men det er også for at sikre dine og din arbejdsgivers rettigheder. Hvis du en dag skulle stå i den uheldige situation, at du er blevet fyret, er der mange praktiske ting at tage stilling til. Her kan din kontrakt være til stor hjælp. 

Hvis du ikke forstår rettighederne på din kontrakt, kan du altid kontakte en advokat. Selvfølgelig er det også vigtigt, at du er medlem af en fagforening eller a-kasse som fx ASE, der kan hjælpe dig, hvis du er havnet i en uretfærdig situation. Fagforeninger kan hjælpe dig med diverse ting angående rettigheder på arbejdspladsen, og a-kassen kan sikre dig økonomisk stabilitet, hvis du skulle få brug for det. 

Det sociale skal fungere

At have det godt socialt er en af de centrale ting på en arbejdsplads. Man skaber sammen med sine kollegaer et godt arbejdsrum, hvor der både skal være plads til alvor og sjov. Det er vigtigt at have alle med, samarbejde og tage hensyn. 

Det hele behøver dog ikke at handle om arbejde, når man er kollegaer. Det er en god idé at lære hinanden at kende på andre måder. Man kan lave noget teambuilding eller blot arrangere nogle aktiviteter i fritiden. Førnævnte vil gøre ens team stærkere, og når det fungerer godt socialt, følger arbejdsindsatsen ofte med. 

Mobil og mail

Vær professionel 

Når man går på arbejde, skal man altid være professionel. Det handler om at lade problemerne fra privatlivet blive hjemme og gå til opgaverne med et professionelt sind. Det kan ofte forekomme svært at skelne mellem arbejde og det private, og det kan derfor være en idé at sætte sine sociale medier på standby. 

Selvom man ofte ikke er på telefonen i arbejdstiden, kommer man alligevel til at kigge på den, fordi telefonen ofte anvendes i arbejdssituationer. Hvis du sidder i en chefstilling, bør du være professionel i den forstand, at du behandler alle dine medarbejdere på samme måde. Og heller ikke lader en dårlig dag gå ud over dine ansatte. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *