Kom godt tilbage på arbejdet efter baby

andre
baby-smiler

Post Tags

ss22

At blive forælder er nok noget nær det største, der kan ske i ens liv. For det første får man glæden af en helt ny person, som bliver en del af familien, og som man kan kaste sin kærlighed på. For det andet skal man pludselig bruge og prioritere sin tid på en helt anden måde end før.

Og så er der barslen. Det kan variere, hvor længe man er på barsel. Det er også meget forskelligt, hvordan folk bruger deres barselstid. Men det er helt sikkert, at barslen er en tryg boble, hvor man får ro og tid til at lære sit barn og sin nye rolle at kende.

far-med-baby

Svært at komme tilbage på job

Derfor er det ikke underligt, at rigtig mange forældre har svært ved at vende tilbage til arbejdet, når deres barsel er slut. Det behøver ikke at skyldes, at de ikke har været glade for arbejdspladsen, inden barnet kom.

Det handler i meget højere grad om, at man skal gå fra én voldsom omvæltning til en anden. Fra en lille kærlighedsboble hvor tiden nærmest står stille, til det travle arbejdsliv med deadlines og forventningsfulde kolleger. Det kan virke ubehageligt og skræmmende i starten. Så hvordan kommer man godt fra babyens verden til arbejdspladsens?

Tal med dine kolleger om det

Det vigtigste, man kan gøre, er faktisk at være ærlig med sine omgivelser om situationen. Følelsen af sorg og frygt efter endt barsel kan føles meget isolerende, men der er garanteret mange af ens kolleger, som har prøvet noget af det samme.

Derfor kan det hjælpe blot at italesætte det og fortælle om ens problemer og usikkerheder med hensyn til at skulle begynde at arbejde igen. Ikke kun over for ens kolleger, men også over for ens ledere. Man vil helt sikkert møde forståelse og omsorg, når man sætter ord på sine følelser.

arbejdsplads

Start stille og roligt ud

Hvis det er meget svært at komme i gang igen, og hvis det føles ekstra svært at efterlade sin baby i mange timer, så kan man overveje at starte stille og roligt ud. Her kan man lave en ordning, hvor man arbejder deltid i starten. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *